Åbning af søen 2016 med konkurrence

Åbning af sæsonen 2016 med konkurrence

Så åbner vi sæson 2016 med en omgang puljefiskeri, hvor du kan deltage i konkurrencen om kontante pengepræmier og fiskekort.

Konkurrencen foregår lørdag den 12. marts kl. 8.00 – 12.00.

Reglerne er som følger:
Der betales deltagergebyr på dagen, kontant – tilmelding er ikke påkrævet, men tilmeld dig gerne begivenheden på Facebook, så flere får øje på det (så bliver præmiepuljen også større).

Halvdelen af deltagergebyret går til præmiesummen, som fordeles kontant på 1., 2. og 3. plads for størst indvejede fisk:
1. plads er 50% kontant
2. plads er 30% kontant
3. plads er 20% kontant
4. plads et 4 timers fiskekort
5. plads et 2 timers fiskekort

Pris for deltagelse ved puljefiskeri: 250 kr. pr. stang. Husk at medbringe beløbet kontant! For det beløb får du 4 timers fiskeri uden fangstbegrænsning, og med muligheden for kontante pengepræmier og fiskekort. Max. én præmie pr. deltager.

Der er selvfølgelig udsat rigeligt med fisk til denne dag – også de store, flotte!

Fiskepladser er efter princippet først til mølle på dagen.

Vi glæder os rigtig meget til at se dig til puljefiskeri og åbning af sæsonen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *